Vi er 20 ejerforeninger i Humleparken og en blokejerforening.
Blokejerforeningen
Blokejerforeningens formål er at varetage alle fælles interesser for den samlede bebyggelse. De enkelte ejerforeninger er medlemmer af blokejerforeningen.
Blokejerforeningens bestyrelse vælges på den årlige generalforsamling af medlemmerne.
Blokejerforeningen har til opgave at vedligeholde Blokejerforeningens faste ejendomme, fælles antenneanlæg, boligveje samt fælles arealer indenfor bebyggelsens område.
Blokejerforeningen har til opgave at vedligeholde og forny det lokale kraftvarmeværk, som forsyner blokkene med varme. Dog har blok 15, 18 og 19 eget varmeanlæg.
Du kan i beboermappen finde retningslinjerne, som gælder for den samlede bebyggelse.
Ejerforeningerne
Der er en ejerforening for hver af de 20 blokke. Medlemmer af den enkelte ejerforening er ejerne af blokkens ejerlejligheder.
Den enkelte ejerforening vælger sin egen bestyrelse, som repræsenterer blokken overfor blokejerforeningen.
Vedtægter
Blokejerforeningens vedtægter er gældende for den samlede bebyggelse.
Den enkelte ejerforening har egne vedtægter, som skal respektere blokejerforeningens vedtægter.
Den enkelte ejerforening har egen husorden, som skal respektere retningslinjerne for Humleparken, som beskrevet i beboermappen.
Historien om Humleparken
Humleparken ligger i grønne omgivelser tæt på skov, strand, skole, Kystbanen.
Men vidste du, at området faktisk var kendt for meget andet, før Humleparken kom til.
Om Humlebæk by
Humlebæk er kendt for Museet for moderne kunst, Louisiana, og desuden også de stemningsfulde havne, Sletten Havn og Gl. Humlebæk Havn samt fiskerlejer og specialbutikker.
Om Fredensborg kommune
Fredensborg Kommune er en typisk nordsjællandsk kommune med masser af natur og rekreative områder, plads til børn, kunst, og kultur.