Hvem skal jeg henvende mig til?

Blokejerforeningen får en del henvendelser om installationer i den enkelte blok og tabte nøgler m.v.

Du skal, hvis du har spørgsmål vedrørende de fælles installationer, eller der er problemer med de fælles installationer i den blok, hvor du bor henvende dig til bestyrelsen i blokken eller blokkens administrator.

Hvor finder jeg oplysninger om hvem, der er administrator? Administrator er normalt det advokatfirma, hvortil du betaler de månedlige fællesudgifter. Er du lejer skal du henvende dig til din udlejer.

Hvor finder jeg oplysninger om bestyrelsen i min blok. Det fremgår af Referaterne fra generalforsamlingen i din blok. Hvis din blok administreres af Advodan eller WTC advokaterne, kan du via Administrator få adgang til ProBo. Her kan du finde oplysninger om hvem der udgør bestyrelsen i din blok. Du kan få adgang til PrBo både som ejer og som lejer.

Varmecheck – opdatering

Vi har nu modtaget en opdateret erklæring fra EON vedrørende deres levering af varme via naturgas. De enkelte blokke fremgår nu af den opdaterede erklæring.

Download den opdaterede Erklæring_om_gasforsyning

Der vil fortsat være behov for at vedlægge en udskrift af tingsbogsattesten som dokumentation for ejerskab pr 1. januar 2022.

En kopi (billede eller pdf fil med varmeregnskab for 2021/2022 kan vedlægges som supplerende dokumentation. Bruger du en Pc uden kamera så tag et billede med din smartphone og send det som mail til dig selv, så har du det på din Pc.

Bemærk, at der kun kan vedhæftes et dokument i hver af de tre felter til dokumentation.

Har du allerede fået et afslag fordi der manglende dokumentation, så kan du fremsende den nye erklæring fra EON.

Sådan ansøger du om varmecheck

Energistyrelsen har afvist at forhåndsgodkende Humleparken til ansøgninger om varmecheck, da der skal ske individuel sagsbehandling for hver ejer.

Derfor er beskeden, at den enkelte ejer selv skal lave en fuld ansøgning.

Hverken Blokejerforeningen, Ejerforeningerne eller jeres administratorer kan fortælle ejerne præcist hvad de skal gøre, men kun stille de dokumenter til rådighed, som ejerne måske kan bruge.

Vedlagt er to filer, hvor “erklæring om gasforsyning” kan bruges i stedet for en regning for gasforbrug og “gældende vedtægter” er en supplerende oplysning, som fortæller at blokkene er samlet i en forening.

Blokejerforeningens tinglyste vedtægter

E-ON erklæring om opvarmning med naturgas

Dokumentation for ejerskab af lejligheden kan findes på tinglysning.dk, hvor skødet findes under adkomst.

Måske er der også behov for ejerforeningens vedtægter, som i selv kan vedlægge.

Hvis du er digitalt fritaget, så skal du lave og indsende en papiransøgning, som der kan læses mere om på varmecheck.dk

Der er dog en god nyhed, for modtager man et afslag, så kan man søge igen, hvis man mener at have nye oplysninger. Det betyder, at får blokejerbestyrelsen kendskab til en godkendt ansøgning, så vil sagsnummeret blive delt her, så andre ejere kan refere til det, hvis de skulle modtage et afslag, som er begrundet varmekilden.

Varmechecks vigtig information

Ejere og lejere skal afvente besked fra bestyrelserne i de enkelte blokke før, der søges om varmecheck.

Blokejerforeningen har konstateret, at der er ting i ansøgningsprocessen, som Energistyrelsen skal afklare inden ejere og lejere i ejerforeningerne kan ansøge om varmechecks. Søger du før du får besked fra din ejerforening så risikerer du, at din ansøgning bliver afvist.

Vi giver yderligere besked, når vi får svar fra Energistyreslen.

Tag det roligt. Det gælder ikke om at komme først. Der er åben frem til den 9. maj.

Affaldsordning

Humleparken er tilmeldt Fredensborg Forsynings affaldsordning.

I hver gade findes 2 affaldshuse, hvor du skal aflevere affald. I hvert hus er opstillet separate containere til madaffald, restaffald, plastik, metal, glas, papir, pap.

Der er til hver lejlighed udleveret en spand og plastposer til madaffald. Der må kun anvendes plastposer der er egnede til madaffald.

Restaffald skal indpakkes i tynde plastikposer, der inden affaldet placeres i containerne i affaldshuset.
Papkasser foldes sammen således, at de fylder mindst muligt.

Flasker og andet glas anbringes i ved affaldshusene.

Fredensborg Forsynings vejledning: Sådan sorterer du korrekt

Flamingo er ikke restaffald og skal som kemikalier, malingsrester, batterier eller andet affald, der ikke kan sorteres i vores containere afleveres som storskrald eller afleveres på Genbrugspladsen på Bakkegårdsvej 404.

Storskrald

Humleparken er tilmeldt Fredensborg Forsynings ordning vedrørende storskrald.

Storskrald kan den fjerde onsdag i måneden (dog ikke december) hensættes på de markerede pladser i 400, 500 og 600 gaden. Affaldet afhentes om torsdagen og der må ikke hensættes affald om torsdagen.

Datoer for storskrald i 2023

Følgende er ikke storskrald og skal afleveres på Fredensborg Kommunes genbrugsstation på Bakkegårdsvej 404:

  • Byggeaffald
  • Bildæk og bilbatterier
  • Maling
  • Farligt affald

Det er ikke tilladt at aflever storskrald i plastiksække og anden indpakning herunder i kasser. Det bliver ikke hentet, og det er Blokejerforeningen, og i sidste ende de enkelte blokke, som betaler den ekstra regning for at fjerne dem.

Der må kun afleveres dagrenovation herunder glas, pap, papir, metal, plastik, madaffald og restaffald i de opstillede containere i affaldshusene.

Maling og almindelige batterier kan afleveres i metalskabet ved Ejendomskontoret Teglgårdsvej 531A.

Er du i tvivl så kontakt ejendomskontoret.

Parkering

Parkeringspladserne er kun beregnet til at indregistrere personvogne og mindre varevogne. Alle biler skal parkeres ca. ½ meter fra fortovskanten for at lette fortovsrengøring, snerydning mv.

  • Parkering kun tilladt i afmærkede p-båse
  • Parkering af køretøjer med tilladt totalvægt mellem 2.500-3.500 kilo er tilladt på hverdage mellem kl.: 07:00 – 17:00 og lørdag kl.: 07:00 – 13:00. I øvrige tidsrum, henvises til de dertil indrettede p-båse
  • Parkering af køretøjer med en tilladt totalvægt over 3.500 kilo forbudt.
  • Parkering af påhængskøretøjer forbudt.

Uregistrerede køretøjer

I henhold til Humleparkens retningslinjer er det ikke tilladt at henstille uregistrerede køretøjer i Humleparken. Uregistrerede køretøjer vil bliver fjernet senest efter 8 dage ejers regning og risiko.

Det er Q-Park som håndhæver parkeringsreglerne i Humleparken

Hvis du har fået en parkeringsafgift, som du ikke mener er berettiget (hvis du har overholdt alle gældende parkeringsregler), så kan du klage her https://www.q-park.dk/da/kontrolafgifter/

Humleparkens bestyrelse behandler ikke parkeringsafgifter, medmindre det vedrører erhvervskøretøjers parkering i forbindelse med arbejde bestilt af blok- eller ejerforeningerne. Her kan der skrives til kontoret på email: info@humleparken.dk

Du skal henvende dig inden 7 dage. Efter denne tidsfrist kan afgiften ikke annulleres.

Leje af Værktøj

Som beboer i Humleparken har du mulighed for at leje værktøj.

  • Leje af boremaskine koster 30,- pr. dag

Lejer er erstatningspligtig, hvis det udlejede materiel bortkommer.

Leje af lokale

Regler for brug af mødelokale

  • Der må maximalt være 30 personer i lokalet.
  • Lokalet kan kun benyttes til kl. 23:00.
  • Døren skal være lukket, så de omkringliggende naboer ikke forstyrres.
  • Lokalet må IKKE lejes på vegne af familie, bekendte eller andre.
  • Lokale og toilet skal være rengjort den følgende dag kl. 10:00, hvis ikke har du lejet lokalet for 2 dage.

Prisen for leje er kr. 350,00 pr. dag samt kr. 400,00 i depositum i alt kr. 750. Depositum tilbagebetales når lokalet er inspiceret.

Lokalet er KUN for beboere i Humleparken.