Varmecheck – opdatering

Vi har nu modtaget en opdateret erklæring fra EON vedrørende deres levering af varme via naturgas. De enkelte blokke fremgår nu af den opdaterede erklæring.

Download den opdaterede Erklæring_om_gasforsyning

Der vil fortsat være behov for at vedlægge en udskrift af tingsbogsattesten som dokumentation for ejerskab pr 1. januar 2022.

En kopi (billede eller pdf fil med varmeregnskab for 2021/2022 kan vedlægges som supplerende dokumentation. Bruger du en Pc uden kamera så tag et billede med din smartphone og send det som mail til dig selv, så har du det på din Pc.

Bemærk, at der kun kan vedhæftes et dokument i hver af de tre felter til dokumentation.

Har du allerede fået et afslag fordi der manglende dokumentation, så kan du fremsende den nye erklæring fra EON.

Sådan ansøger du om varmecheck

Energistyrelsen har afvist at forhåndsgodkende Humleparken til ansøgninger om varmecheck, da der skal ske individuel sagsbehandling for hver ejer.

Derfor er beskeden, at den enkelte ejer selv skal lave en fuld ansøgning.

Hverken Blokejerforeningen, Ejerforeningerne eller jeres administratorer kan fortælle ejerne præcist hvad de skal gøre, men kun stille de dokumenter til rådighed, som ejerne måske kan bruge.

Vedlagt er to filer, hvor “erklæring om gasforsyning” kan bruges i stedet for en regning for gasforbrug og “gældende vedtægter” er en supplerende oplysning, som fortæller at blokkene er samlet i en forening.

Blokejerforeningens tinglyste vedtægter

E-ON erklæring om opvarmning med naturgas

Dokumentation for ejerskab af lejligheden kan findes på tinglysning.dk, hvor skødet findes under adkomst.

Måske er der også behov for ejerforeningens vedtægter, som i selv kan vedlægge.

Hvis du er digitalt fritaget, så skal du lave og indsende en papiransøgning, som der kan læses mere om på varmecheck.dk

Der er dog en god nyhed, for modtager man et afslag, så kan man søge igen, hvis man mener at have nye oplysninger. Det betyder, at får blokejerbestyrelsen kendskab til en godkendt ansøgning, så vil sagsnummeret blive delt her, så andre ejere kan refere til det, hvis de skulle modtage et afslag, som er begrundet varmekilden.

Varmechecks vigtig information

Ejere og lejere skal afvente besked fra bestyrelserne i de enkelte blokke før, der søges om varmecheck.

Blokejerforeningen har konstateret, at der er ting i ansøgningsprocessen, som Energistyrelsen skal afklare inden ejere og lejere i ejerforeningerne kan ansøge om varmechecks. Søger du før du får besked fra din ejerforening så risikerer du, at din ansøgning bliver afvist.

Vi giver yderligere besked, når vi får svar fra Energistyreslen.

Tag det roligt. Det gælder ikke om at komme først. Der er åben frem til den 9. maj.